3 ting du ikke vidste at internetgiganterne arbejder på

Med alle de nyheder der er om magtmisbrug, monopoler, censur og falske nyheder kan det være en god ide at holde øje med, hvad de helt store internetvirksomheder arbejder på. De såkaldte internetgiganter har enorm magt, som mange gange er baseret på deres indsigt i, hvad vi tænker og viden om, hvad vi laver, hvor og hvornår. Tre af de største internetgiganter er Amazon, Google og Facebook og det er dem, vi vil fokusere på i dag, hvor vi ser nærmere på tre ting, som du formentlig ikke vidste, at de arbejder på. Om det er nogle ganske harmløse projekter eller noget, der kan true privatlivets fred eller andet, må du selv vurdere.
Amazon offentliggjorte for nylig, at de med deres nye AWS Outpost service nu vil konkurrere med blandt andet Microsoft på endnu et område. Ligesom med deres primære service, hvor du jo, som du nok ved, kan købe praktisk talt alle slags produkter, så vil de også med deres cloud-løsninger henvende sig til alle markeder. Virksomheden er jo stor nok til, at de ikke behøver at fokusere på et lille område, og det gør de bestemt brug af. De er som sædvanlig ikke bange for at bevæge sig ind på et marked, hvor andre giganter allerede har etableret sig – de laver bare et endnu bedre produkt til en bedre pris og så går det nok alt sammen.
Hos Google er der flere projekter, som ikke er blevet offentliggjort endnu. Det er især i Google X afdelingen, at den slags innovativt arbejde bliver foretaget, men vi kan desværre ikke fortælle dig om nogle af de ting. Vi kan til gengæld fortælle dig om noget andet, som Google har arbejdet på i et stykke tid, men som de færreste faktisk har hørt om: Google shopping er i vækst. Måske læste du en nyhed om det for nogle år siden, men ellers har der ikke været meget i medierne eller andre steder om den her service. På det sidste har den dog set stor fremgang, så mon ikke den snart dukker op rundt omkring igen.
Den sidste er der nok flere, der har hørt om, men det er stadig værd at nævne, at Facebook her erhvervet en virksomhed, som ifølge mange konspirationsteoretikere har til formål at hjælpe dem med at læse folks tanker – og så endda på afstand. Det er fuldstændig hen i vejret, men det er da rigtigt, at den store internetgigant har opkøbt en virksomhed, der specialiserer sig i neurovidenskab. Eftersom Facebooks primære indtægtskilde er reklamer, er det måske ikke så underligt, at nogle er bange for, at de med neurovidenskab kan gøre folk endnu mere afhængige ved at manipulere dem på et plan, som de færreste er resistente overfor.

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (No Ratings Yet)
Loading...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.