Betragt Verden som en Kæmpe Buffet

Denne artikel vil nok ikke falde i god jord hos dem, der identificerer sig selv som nationalister. Men hvis du generelt er åben overfor nye indtryk og tankegange, så er jeg sikker på, at du vil kunne få rigtigt meget ud af, at læse hvad jeg har at sige. Denne artikel har til formål at åbne dine øjne for hvor fantastisk verden er, og give dig modet til at få mest muligt ud af livet i den tid vi lever i.

Livet har aldrig været bedre end det er i dag. Specielt som dansker er det svært virkeligt at brokke sig over noget som helst. Vi gør det selvfølgeligt stadigvæk, og det er okay. Det er faktisk en god ting, at vi ikke bare føler os 100% tilfreds: det ville jo gøre os dovne. Der er altid plads til forbedring, og vores brok er blot en indikation på, at vi alle er villige til at arbejde på at gøre tingene endnu bedre. Af og til kan det dog være sundt nok lige at læne sig tilbage, og anerkende hvor godt vi har det. Vi lever i et land, hvor vi ikke behøver bekymre os om at få mad på bordet. Der falder ingen bomber, og der er ikke hungersnød. Vi har endda gratis adgang til nogle af de bedste uddannelsesinstitutioner i hele verden, og har nogle af de mest profitable jobmuligheder verden over. Vi har et ufatteligt stærkt socialt sikkerhedsnet, der gør at vi tør tage chancer.

Det er fantastisk at være i live i dag. Du bør dog ikke tage alle disse ting for givet. Hvis du bare stopper op nu, og nyder status quo, så misser du så mange ting og muligheder. Det er noget der ikke bare begrænser dig, men også begrænser samfundets udvikling. Vi har brug for drevne folk, hvis vi skal fortsætte med at gøre verden til et bedre sted.

Det er derfor jeg vil bede dig om, at betragte verden som en kæmpe buffet. Du kan have det fint i Danmark, men kan have det fantastisk i Verden. Lad være med at holde ferie på en tilfældig dansk strand: tag til Brasilien og nyd de bedste sandstrande i verden. Spring den grimme dyre bil over, og importer bil fra tyskland i stedet for. Udvid din horisont ved at bosætte dig på den anden side af jorden i et år eller to: kun ved at engagere dig i en ny kultur vil du nogensinde kunne komme til at forstå den danske. Vi har adgang til hele verden nu, og der er så meget at lære og opdage. Det kræver dog, at du aktivt vælger at gøre det. Det er for nemt bare at læne sig tilbage og gøre det, som alle andre gør. Men vi har brug for, at du tager for dig!

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (No Ratings Yet)
Loading...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *