Den Eneste Type Film Der Bør Have Efterfølgere

Vi kan nok alle blive enige om, at de fleste gode film hurtigt kan blive ødelagt af, at filmstudierne pludseligt ønsker at malke succesen. Et godt eksempel er den første Matrix film: den var et absolut mesterværk i sig selv, og hele historien burde bare være sluttet der. Men nej, filmen blev en kæmpe succes, og så skulle der ellers tjene penge på at udgive flere film i serien! Det er ikke fordi det er en forfærdelig serie: det er bare det, at den første film alene var så meget bedre.

Men der findes i min optik en enkelt type film, der godt kan tåle at få efterfølgere. Faktisk bliver denne type film kun bedre, jo flere opfølgende film der kommer. Hvad taler jeg om? Jamen julefilm selvfølgeligt!

Jeg tror i bund og grund det handler om, at julefilm i sig selv er forholdsvist simple. Der er langt imellem banebrydende julefilm, der bryder med vores forventninger og skaber en skelsættende forskel i filmverdenen. Men det er okay: for det er slet ikke den type underholdning vi forventer af en julefilm. En julefilm har en enkelt opgave: at vække julestemningen i os. Der er et specifikt sæt værdier vi forbinder med julen, specifikke elementer som en Juledekoration og et juletræ, og jo flere af dem en julefilm formår at inkludere, jo bedre en film er det. Simpelt og ligetil, og alle er glade.

Det betyder også, at man ikke rigtigt kan udvande en julefilm. Vi ved allerede hvad vi kan forvente at lære af at se filmene, og det er nøjagtigt hvad vi gerne vil have. Vi ønsker at få den oplevelse, og vi ved at de fleste julefilm kan levere det. Så vi kigger ikke efter nogen særlig dybde i filmen, og vi forventer ikke pludseligt at opdage nogle grundlæggende værdier eller idéer, som vi aldrig har hørt om før. Det betyder også, at vi leder efter nogle andre ting at lade os underholde af. Typisk forelsker vi os i personlighederne i filmen, eller en eller anden form for speciel ikke-menneskelig karakter, eller måske bare temaet eller det unikke spin i sig selv.

Disse ting er lette at gengive. Og vi er allerede blevet bidt af dem i den første film. Så nu kan man med stor succes spytte den ene julefilm ud efter den anden, med de elementer som folk elsker, og alle vil være glade for det! Der er ikke noget at udvande, fordi julefilmene har denne særlige evne til at følge en bestemt formel uden at nogen har noget imod det.

Og derfor er julefilm den eneste type film, der bør have efterfølgere. Fordi det er den eneste form for underholdning på en skærm, hvor den værdi vi leder efter, er nem at opfylde og hurtigt kan masseproduceres uden et tab af lige nøjagtigt den ”kvalitet” vi er på jagt efter.

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (No Ratings Yet)
Loading...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *