Derfor er Din Bil Blot et Mekanisk Makeup

Har du nogensinde tænkt over, hvor forskelligt vi kvinder egentligt lægger vores makeup? Vi kan selvfølgeligt hente inspiration de samme steder fra, eller endda kopiere en kendt person eller en god veninde til at starte med, men vi kan ikke undgå at lægge vores eget twist på tingene. Hvis man tænker over, hvad det er makeup gør, så giver det dog meget god mening. Vi bruger ikke makeup for at gemme hvem vi er: vi bruger det til at fremhæve de ting, som vi føler os forbundet med.

Et ansigt kan fortælle en million historier, og det er selvfølgeligt meget godt. Men det betyder dog ikke, at alle disse historier er sande. Du kan sagtens havde nogle rynker under øjnene, der bliver tolket af andre, som om du har en rigtig hård dag og ikke kan få søvn nok. Det betyder dog ikke, at det er sådan dit liv hænger sammen: nogle har bare flere eller mørkere rynker under øjnene, end andre har. Men ved at lægge makeup, kan vi aktivt gøre en indsats for ikke at misinformere vores medmennesker. Vi kan fjerne fokus fra de historier, der fortælles af vores ansigt men ikke har bund i virkeligheden. Samtidig kan vi understrege og fremhæve de ting, som vores ansigt kommunikerer, der er rigtige omkring os selv.

Der er selvfølgeligt mange måder at forklare det på, og du har sikkert din egen. Men jeg håber at ovenstående beskrivelse får dig ind på det spor, jeg har i tankerne. Min pointe er nemlig, at der kan drages klare paralleller imellem vores brug af makeup, og vores valg af bil.

Når jeg kører rundt i en Renault Espace, så er det altså ikke bare fordi, det var den første og bedste bil jeg kunne finde. Nej, jeg har taget at aktivt valg omkring hvilken bil jeg vil køre i, på samme måde som jeg tager at aktivt valg om hvilken slags makeup jeg tager på, og hvordan jeg lægger den. Bilen er nemlig bare en slags mekanisk makeup. Når vi sætter os ind i bilen, og bevæger os ud i trafikken, er der ikke rigtigt nogen der ser vores ansigt. De har altså ingen chance for at aflæse de historier vi fortæller igennem vores udseende – og det er uanset hvor meget vi så end har fremhævet dem med makeup. Det eneste de andre ser, er den bil vi kører i. Det er derfor på baggrund af bilen vi bliver bedømt som mennesker.

Dit valg af bil er altså ligeså vigtigt som det at lægge makeup. Det er dit ansvar at kommunikere hvem du er til omverdenen. Det er heldigvis ikke så svært som det lyder. Du kan nemlig bare bladre igennem et bilmagasin, eller tage ud til en forhandler, og mærke efter hvad hver enkelt bil fortæller dig. Nogle af dem vil være på samme frekvens som dig, mens andre slet ikke passer til dig. Vær følsom overfor dette, og lad det være en aktiv del af din beslutningsproces.

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (No Ratings Yet)
Loading...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *