Hvad er Den Rigtige Definition på Hvide Løgne

Der er ikke mange der vil stå ved det, men vi går alle sammen rundt og lyver en gang imellem. Det er dog ofte små og uskyldige ting, synes vi. De såkaldte hvide løgne fylder ikke så meget, at vi rigtigt ligger mærke til dem, og derfor glemmer vi dem hurtigt hvis nogen spørger os, om vi er ærlige. Alle går og føler sig ærlige, og det er ligeså sandt, som at alle lyver.

Men nogle gange, så bider disse såkaldte hvide løgne os alligevel bagi. Som jeg ser det, så er det dog et tegn på, at løgnene ikke var helt hvide til at starte med. Vi har nok alle prøvet, at sige noget der ikke var helt sandt, og hvor vi følte at det var småt og ubetydeligt. Men så vokser og vokser det. Måske ender vi med at sige flere løgne, for ikke at få ballade for den første løgn. Og så ender vi ud i noget værre rod, hvor folks følelser for alvor bliver såret, eller konsekvenserne måske er endnu værre.

Derfor mener jeg, at alle vil kunne nyde godt af, hvis der var en ordentlig definition på hvide løgne. Hvis det var let at vurdere, hvorvidt en løgn kun bidrog med noget positivt, eller den kan ske at have negative konsekvenser.

Lad os tage et typisk scenarie, og så arbejde os igennem det. Lad os sige en mand er på badeferie i Tyrkiet med sin kone, og hun hopper i sit badetøj før en tur på stranden. Hun kigger lidt usikkert i spejlet, og spørger så sin mand, om ikke hun ser tyk ud i badetøjet. Ville det være okay, at lyve i sådan en situation?

Problemet med løgne er, at de forvrænger vores syn på virkeligheden. Jo dårligere en forbindelse vi har med virkeligheden, jo dårligere er vi stand til at navigere den. Derfor bryder vi os ikke om, når folk lyver for os: løgnene hæmmer nemlig vores evne til at navigere virkeligheden.

Hvis manden i ovenstående tilfælde synes, at badedragten får hans kone til at se tyk ud, skal han så sige det? Lad os overveje de konsekvenser, det vil have for hans kones syn på virkeligheden. Hun havde først én idé om hvordan virkeligheden hang sammen: hendes øjne fortalte hende, at badetøjet fik hende til at se tykkere ud. Hun fik så den modsatte information af sin mand: han siger, at den ikke får hende til at se tykkere ud. Skal hun tro mest på sine øjne, eller på sin mand?

Her er der to muligheder: enten vælger hun det scenarie hun bedste kan lide (”Jeg ser nok ikke tyk ud så!”), eller også stoler hun mere på sine egne sanser end på det hendes mand siger, og så undergraves tilliden til en vis grad.

Konsekvensen ved at se tyk ud på en strand langt væk hjemmefra er måske ikke så stor: men det er ikke op til manden, at lave den vurdering.

Han kunne i stedet sige ”Jeg synes du ser fantastisk ud”, hvis han synes hun stadig ser godt ud, selv hvis badetøjet tilføjer et kilo eller to. Så er der ingen løgne på bordet, og hun får et positivt tilskud til hendes forståelse af virkeligheden.

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (No Ratings Yet)
Loading...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *