Indretning af de svære rum – hvordan?

Der er bare nogle rum, der er svære (og sjovere) end andre at indrette, men man kommer ikke udenom dem. Vi har en tendens til at bruge rigtig meget energi på stuen, køkkenet, soveværelse og børneværelser, men de mere praktiske rum såsom bryggerset, badeværelset, gangen, skur og loftsrum er mindst lige så vigtige for at skabe en helhed i boligen og en glæde i hvilket som helst rum eller værelse, vi træder ind i. Måske ved du det allerede godt, men har svært ved at greje, hvordan du skal indrette dig i netop disse rum. Og det er helt forståeligt, for deres formål er først og fremmest, at de skal være praktiske og effektive, så vi kan få ordnet de opgaver, vi nu engang har, på en hurtig og nem måde. Men der er en række gode fif til, hvordan du kan pifte disse rum og værelser op, så du stadig beholder de praktiske egenskaber, men tilføjer en hel del hygge og personlighed til atmosfæren i rummet.
De kedelige, men vigtige rum
Lad os starte med bryggerset. De fleste af dem landet over er prægede af hvide nuancer grundet hårde hvidevarer, som er et must i dette rum. Det kommer vi ikke udenom, men det betyder ikke, at du ikke selv kan tilføje lidt farve, hvis du er til det. Du kan nemt og hurtigt gøre dit bryggers hyggeligt, så det ikke virker så sterilt, ved at placere grønne planter eller blomster på bordet eller på hylder, eller du kan hænge personlige billeder op, sætte små lamper op, der giver et hyggeligt lys, eller sætte en radio i vindueskarmen, så du har noget spændende og behageligt at lytte til, mens du står derude.
Hvad end du har et stort eller lille badeværelse, kan du snildt følge de disse råd: sjove billeder, citater, magasiner eller bøger er skøn lille detalje, som gæsterne vil huske. En radio er yderst brugbar til de lange bade i weekenden, og det samme gælder for duftlys eller andre pyntegenstande, som skaber lidt hyggestemning på badeværelset. Har du meget makeup-grej – og produkter, så sørg for, at meget af det er gemt væk i kurve eller lignende, og kun det, du bruger til hverdag, står fremme på en pæn måde på hylderne. Meget makeup og skønhedsprodukter er rigtig flot designet, så de kan lige så godt integreres i indretningen.
Din gang, eller din hall hvis du har sådan en, er det første, som både dine gæster og du ser, når døren til hjemmet åbnes. Dette første indtryk skal skabe varme og hjemlighed, og det kan være svært, når der samtidig skal være plads til jakker, sko og andet udstyr. Men et godt fif til at klare denne opgave er en Danmarkskort plakat, som kan gøres personlig, så den viser hvor i landet i bor, og så kan den tilmed signeres med familiens medlemmer. På den måde får man med det samme sm gæst et indtryk af hjertevarme og hygge, når man træder indenfor.

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (No Ratings Yet)
Loading...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.