Lad Ikke Andre Bedømme Dig Efter Deres Standarder

Alle mennesker er helt og aldeles unikke, og der er ikke to der er ens. Det betyder også, at vi hver især ser verden med vores egne øjne, og ikke oplever livet på præcis samme måde. Nogle finder den tanke skræmmende, men for mig er det noget af det smukkeste ved livet. Hvor er det fantastisk, at den selvsamme ting kan blive betragtet fra uendeligt mange vinkler, og blive tolket på så forskellig vis.

Når man kommer til den realisering, at folk er forskellige og bedømmer verden ud fra deres egne subjektive kriterier, så giver det en enorm frihed. Jeg ville eksempelvis ønske, at jeg havde vidst alt dette, da jeg gik i skole.

På min skole var fodbold nemlig utroligt populært. Alle drengene spillede fodbold hvert eneste frikvarter, og mange af pigerne deltog også i de fleste af spillene. Hvis man var god til fodbold, så var man virkelig populær. Hvis man derimod ikke havde særligt meget flair for at sparke til en læderbold – ligesom jeg selv – jamen så var man en taber. Sådan var det bare. Det var ligesom den udbredte konsensus i vores klasse.

Det ramte mig hårdt dengang, fordi jeg troede på dem. Jeg accepterede de standarder som de andre bedømte folk ud fra, blot fordi der var mange der delte dette syn på verden. Derfor betragtede jeg mig selv som en taber, og det var ikke særligt sundt for mig.

Jeg tror først det var da jeg begyndte at spille golf, at det virkeligt gik op for mig, at der er mange måder at anskue verden på. Af en eller anden grund blev jeg virkeligt bidt af golf, og jeg fik hurtigt investeret i noget godt Golf udstyr. Det var her illusionen blev brudt for mig. Hvis jeg havde spillet golf tilbage i folkeskolen, så ville mine klassekammerater stadig vurdere mig på mine (manglende) evner i fodbold, og fuldstændigt ignorere hvor god jeg er til golf. Men når jeg spiller golf er der ingen der går op i, om jeg kan sparke en fodbold i mål eller ej – her er det ens evner med en golfkølle der betragtes som vigtig.

Så tricket er at vælge, eller finde ud af, hvad dit syn på verden er. Hvad er vigtigt for dig, og hvordan kan du maksimere dette i dit eget liv? Når du har denne selvforståelse, og tager handling på det, så bliver du urørlig. Nu lader du ikke længere andre bedømme dig efter deres standarder. De er velkomne til at gøre det i deres eget hoved, men det har ingen effekt på, hvordan du opfatter dig selv.

Hvis du endnu ikke kender dig selv, så er det helt okay. Det er en konstant rejse, og vi lærer hele tiden noget nyt om os selv. Så længe vi bliver ved med at indhente nye oplevelser, vil vi helt automatisk vokse som mennesker.

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (No Ratings Yet)
Loading...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *