Robotterne Har Allerede Overtaget på Internettet

Der var en gang, hvor Science Fiction film var en meget sær genre, som kun blev set af en meget lille og nørdet gruppe af mennesker. Det er dog en genre der er vokset ufatteligt meget i de seneste år, og i dag er den gået hen og blevet ganske mainstream. Det er specielt blevet tydeligt efter at Disney har overtaget StarWars, og formår at fylde den ene biografsal efter den anden. Et af de temaer der meget ofte ses i Science Fiction film er en eller anden variation af, at robotter overtager verden. Det kan selvfølgeligt udfolde sig på mange forskellige måder, men det bygger typisk på en ganske naturlig frygt for, at teknologien overhaler os og pludseligt kommer ud af kontrol.

Vi er begyndt at se en masse imponerende teknologi i dagligdagen, som før kun har været muligt i Science Fiction. De selvkørende biler fra Tesla er blot et enkelt eksempel, men det er noget der har åbnet folks øjne for, at ting vi ser i fjernsynet ikke nødvendigvis forbliver fiktion for evigt. Der dog ikke nogen grund til at gå i panik: de fleste eksperter er enige om, at vi ikke behøver frygte en robot invasion lige foreløbigt.

Der er dog ét sted, hvor andre eksperter peger på, at robotterne allerede har overtaget. Det er måske ikke så underligt, at det er et sted, hvor de føler sig mere hjemme end vi mennesker gør: nemlig den digitale verden. Sandra Berg, der er forsker indenfor virtuelle verdener og digitale tendenser, har peget på hvordan robotterne allerede dominerer flere områder på internettet. Der er flere felter og jobs som før blev udført af mennesker, men som vi ikke længere er konkurrence-dygtige på. Det er dog mere cyborgs end det er ”rene” robotter fortæller Sandra: dem der dominerer på den digitale arena er dem der formår at kombinere menneskets kreativitet med maskinernes effektivitet.

Det er specielt indenfor marketing automation computerens regnekraft og stabilitet giver en tydelig fordel. Virksomheder der endnu ikke har formået at benytte sig af marketing automation har meget svært ved at følge med, og forbliver typisk ikke konkurrencedygtige særligt længe. Hvis man vil være en aktiv spiller i det digitale univers er man nødt til at erkende, at robotterne har en hjemmebane fordel. Så længe der markedsføres til mennesker, så kan maskinerne dog ikke klarer sig uden noget menneskeligt input. Det er altså kombinationen af menneskeligt talent og rå maskinel regnekraft der tilsammen skaber den ultimative tilgang til marketing.

Hvorvidt robotterne en dag helt overtager det digitale univers, og måske også bryder ud af de virtuelle rammer, er der ingen der kan spå om. Men det må da siges at være interessant, hvordan de har formået at føre sig frem i den måde vi mennesker tilgår markedsføring på.

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (No Ratings Yet)
Loading...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *