Sådan Skyder du en Musikvideo Hvor Du Ligner en Millionær

Det er næsten umuligt ikke at se musikvideoer, hvor folk tydeligvis lever drømmen, hvis man tænder sit TV lige for tiden. Det er lige meget om man hører musik fra pianister eller rappere – selvom de sidstnævnte måske gør det i endnu højere grad, end man typisk ser i andre genre. Der vises lækre biler, kæmpe huse, guld og kontanter frem, som var det at lave musik den nemmeste måde at blive milliardær på. Det er noget, der er blevet kritiseret af mange: nogle giver musikerne klap over fingrene for, at vise en falsk facade frem. Andre er sure over, at de er med til at sætte urealistiske standarder for, hvad et godt liv er, og derfor fører folk ud i desperation og depression.
Personligt er jeg langt mindre negativt indstillet overfor deres musik. Jeg tror ikke, at den typiske dansker falder for skuespillet: vi ved da godt, at man ikke bliver tosset rig bare fordi man er god til at synge. Nogle gør måske: men det er ikke noget vi ser som en sikker rute. Tværtimod har vi forståelse for, at rap og andre former for musik, er kunst: det handler om at vække følelser i andre mennesker. God kunst er ting, der formår at kommunikere noget. Hvis man kan tjene gode penge på at producere det, er det selvfølgelig fantastisk: men det vil aldrig være drivkraften i det kunstneriske.
Men hvordan kan det så være, at musik fyldt med glitter og drømmebiler er så populært? Vi ved jo godt, at der nok er tale om Mercedes leasing af Ferrari’en, og at huset med 10 soveværelser bare er lejet en enkelt dag via AirBnB. Det er nemt at skyde en musikvideo hvor man ligner en millionær, og alle kan gøre det i dag. Tag i byen og spørg de mest attraktive mennesker, om de vil være med i en musikvideo – hvem vil dog sige nej til det? Det er ikke nogen hemmelighed, at det nemt kan lade sig gøre, at vise sig frem uden meget substans. Mange unge mennesker gør det hver eneste dag på de sociale medier. Så hvorfor lytter vi til det, og kigger fascineret på musikvideoerne, når det hele er kunstigt?
Fordi vi er ligeglade med, om det er reelt. Det er kunst: det kommunikerer noget. Når vi hører en sørgelig sang, og får tårer i øjnene, så er vi ligeglade med, om det der synges om er sandt eller ej: en god sang formår at få os til at føle på en bestemt måde. Det handler ikke om virkelighed eller fantasti, men om effektivt at skabe oplevelser. Det er det nutidens rappere formår at gøre med stor success: de får os til at føle os rige, magtfulde, selvsikre og attraktive.

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (No Ratings Yet)
Loading...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.