Sommerferien er Federe Hvis Den Blandes Med Skole

Det er nok de færreste der læser overskriften på denne artikel og nikker af den. Den typiske tilgang til sommerferien er nemlig, at den er et længe ventet afbræk fra det, at gå i skole eller være på arbejde. Hvem har dog lyst til at blande skolen ind i sin sommerferie?

Men hvis man gør det på den rigtige måde, så ender man faktisk ud med en langt federe sommerferie, hvis man blander noget skole ind i den. Men her snakker vi ikke kedelige folkeskoler, gymnasier eller universitetsuddannelser. Vi snakker derimod om det, som Grundtvig kaldte for ”en skole for livet”: en højskole. Målet med en Højskole er dannelse: ikke primært på de faglige kompetencer, men på det mere personlige plan. At vokse som mennesker, og blive mere kompetente helt generelt.

Og det er derfor en sommerhøjskole er en fantastisk måde at bruge sin sommerferie på. Hvor mange har ikke oplevet frustrationen over, at kede sig i sin ferie? Eller sidde efter ferien er slut, og føle, at man ikke fik brugt tiden på noget sjovt eller fornuftigt? Ved at tage på sommerhøjskole kommer der noget struktur på ens sommerferie, man vokser som menneske og man kommer til at have det super sjovt. Jeg kender ikke nogen, der har taget på sommerhøjskole og efterfølgende har følt de spildte tiden, eller ikke fik noget ud af deres sommer.

Men hvad hvis man gerne vil på opdagelse i Cambodja, eller nyde de smukke sandstrande i Bali? Jamen så gør du da bare det! Der er nemlig sommerhøjskoler der specialiserer sig i at arrangere turer til udlandet. Ved at tage din rejse med en sommerhøjskole slipper du for alt planlægningen og hovedpinen. Samtidig kommer du til at gå op opdagelse på disse eksotiske destinationer med en flok andre unge mennesker, og kommer med al sandsynlighed til at bygge tætte venskaber der vil holde hele livet. Den gode højskole-ånd er nemlig også at finde på sommerhøjskolerne, og det er virkeligt noget der sætter kulør på hverdagen og gør eventyret ekstra spændende og sjovt.

Vi snakker altså en form for skole, hvor der er masser af tid til at snorkle, klatre i bjerge, sole sig på stranden og alt hvad du ellers kunne tænke dig at gøre på en ferie. Forskellen er bare, at din personlige udvikling er i fokus, og at du ikke bare kommer afslappet hjem men også mere afklaret og dannet. Du vil samtidig have bygget nye venskaber og oplevet andre kulturer, hvilket er ressourcer der vil tjene dig i mange år fremover.

En sommerhøjskole er altså den perfekte måde at have en oplevelsesrig rejse på i sin sommerferie. Det er en sommer med fællesskab, unikke oplevelser og en fantastisk mulighed for at lære dig selv bedre at kende.

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (No Ratings Yet)
Loading...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *