Tre Gode Grunde til at Have Sko på Indenfor

De fleste danskere er vokset op med, at man tager skoene af, når man træder ind i et hjem. Når man sådan vokser op med nogle normer, så tænker man ikke altid over dem: det er bare sådan man gør. Det kan dog godt være fornuftigt at udfordre normerne engang imellem: hvis der er en god grund til, at normerne eksisterer, så kan det da kun være godt at kende dem. Hvis grundene ikke er gode, eller de bare ikke er aktuelle længere, så bør vi da ændre vores adfærd, så den er så gavnlig som muligt.

Personligt er jeg begyndt altid at have sko på indendørs. Det var en ændring jeg lavede i mit liv for godt og vel 3 år siden, og jeg har ikke fortrudt det en eneste gang siden da. Det er en ændring der udelukkende har bragt positive ting med sig, og det er derfor jeg i dag deler mine erfaringer med dig og andre læsere. Måske jeres liv også kan blive forbedrede af, at have sko på indendørs.

Den første gode grund til at have sko på indenfor er, at du så slipper for at spilde tid når skal ind eller ud af døren. Hvis man ikke har sko på indendørs, så bliver det nærmest et helt projekt at skulle ud af døren. Man skal finde sine sko frem, tage dem på, binde sine snørebånd, og så kan man endelig komme ud. Det lyder måske ikke af meget: du gør det trods alt hver eneste dag. Men prøv at have sko på indenfor i bare en uge, og du vil pludseligt se, hvor meget lettere det er for dig at komme udenfor. Hvis jeg havde en fuld skraldespand før i tiden, så ville jeg udsætte at smide den ud i den store container til et tidspunkt, hvor jeg alligevel skulle ud af døren. Nu hvor jeg altid har sko på, så smider jeg bare skraldespanden ud med det samme: det er jo bare en hurtig tur ned af trappen! Mentalt føles det langt lettere at komme udenfor, når man ikke behøver at tage sko på, for at gøre det.

Den anden gode grund er, at det ganske enkelt er mere komfortabelt! Mine sko er praktisk talt et par green comfort sutsko – det er almindelige udendørs sneakers, men med en stødabsorberende sål, der føles ufatteligt behagelige på mine fødder. Det er hjemmesko: bare bedre! Hvis du ser frem til at smide skoene efter en lang dag, så er det sandsynligvis fordi dine sko er ubehagelige at have på generelt. Køb dig et par behagelige sko og du vil aldrig have lyst til at tage dem af!

Den tredje og sidste grund jeg vil præsentere her er, at brug af sko indenfor kan spare dig ret meget på varmeregningen. Når jeg har sko på, så fryser jeg meget sjældent indendørs. Det betyder at jeg ikke behøver at skrue ligeså meget op for varmen, som hvis jeg gik rundt i bare tær eller strømper.

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (No Ratings Yet)
Loading...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *